Tre konsulenter på tur med nogle bogstaver

I sidste uge var jeg sammen med mine medkumpaner i Modus+, Anette og Anne Mette, på vores årlige ”viergenialesammen”-seminar; en slags strategitur hvor vi snakker om, hvordan vi har det og hvordan vi synes det går med at drive virksomhed sammen. Vi fik bl.a. præsenteret vores nye hjemmeside, prøvet en øvelse, der hjalp os med at snakke om roller/ansvar ift. fordeling af vores administrative opgaver, introduceret et spil Anne Mette har lavet til teamdynamikker, planlagt vores fødselsdag, lavet et årshjul samt ikke mindst snakket om vores DISC-profiler og hvordan de afspejles i vores samarbejde (jeg er nemlig lige blevet DISC-certificeret – og arbejder allerede med det hos en kunde).

Konklusion – det går godt på alle parametre 🤩

Og så gik det galt

Da vi skal til frokost, er vi dog ikke helt enige om, hvordan processen skal være. Jeg vil gerne gå, til en frokostrestaurant, i en retning og Anette vil gerne køre i den modsatte retning, da hun så kan oplade bilen, mens vi spiser. Vi er temmelig uenige og jeg siger, at vi da bare kan lade på hotellet, men den køber hun ikke lige umiddelbart. Vi begynder at gå og da vi har gået cirka 50 meter, vender Anette pludselig om og går i retning af bilen, sætter sig ind og kører hen til os. ”Jeg kører altså ned og lader” siger hun, ”Vil I med, eller skal vi spise frokost hver for sig?”. Det er alligevel ikke en god mulighed, så vi sætter os ind i bilen og kører langsomt afsted. Jeg er sur, fik ikke min vilje (det kan mit høje D ikke lide), og siger så til Anette, at mit lave C (i DISC) jo gør, at jeg nok ikke bliver god lige med det samme. Stemningen er ret trykket, situationen er akavet. Jeg spørger, om hun er sikker på, at det er det værd? Det tygges der på, Anette vender bilen, som kommer retur til hotellet – og vi går hen til ’min’ restaurant.

Tilbage på sporet igen

Da vi går, er vi heldigvis allerede kommet dertil, hvor vi kan grine højt af situationen og vi snakker om, hvad der egentlig skete. Anne Mette, med et lavt I (i DISC – reflekterende og undersøgende) fortæller, at hun observerede, at vi slet ikke prøvede at blive enige. Vi handlede bare – og måske var det der, det gik galt. Vi giver hende ret, og jeg er glad igen, da jeg fik min ihærdighed tilfredsstillet. Anette er høj på S og I (venskabelig, positiv og god til at lytte), så hun er god til at lade det ligge og bliver hurtigt god igen. Både min og Anettes profil er nogle meget handlekraftige profiler, hvilket gør at vi ofte handler, før vi ”forhandler” – og derfor ender vi somme tider i en dum situation, som beskrevet ovenfor.

Hvad profilværktøjer kan hjælpe med

Situationen endte godt og den dumme stemning blev hurtigt afmonteret. Formentlig fordi vi startede seminaret med, at jeg gav tilbagemeldinger på Anne Mettes og Anettes DISC-profiler. Der fik vi en god snak om forskellighed i adfærd og kom meget i dybden med, hvordan det kommer til udtryk, når vi er sammen og når vi samarbejder. Vi kender, efter mange år sammen, hinanden rigtig godt. Men refleksionerne om DISC-profilerne havde alligevel fået os til at snakke endnu mere konkret om nogle emner, vi ikke plejer – bl.a. hvad der irriterer os ved hinanden og naturligvis også de områder, hvor vi supplerer hinanden rigtig godt.

Selvom jeg gennem årene har arbejdet med diverse profileringsværktøjer og faciliteret mange seancer om dem med forskellige grupperinger af mennesker, var det lige den dag ekstra rart, at vi inden den famøse gåtur hen til frokosten havde været i gang med at pille os selv rigtig grundigt i navlen. Ellers havde det nok taget ekstra tid for os at genfinde den fede stemning – og det havde formentlig påvirket min overordnede konklusion på strategituren. For det går faktisk ret godt. Særligt når man som garvet konsulent kan snakke hudløst ærligt med sine tætte kolleger såvel om sine mere som mindre flatterende sider – og de stadig kan holde en ud og hjælper mig med at få en øget forståelse for, hvordan de sider spiller ind i samværet med dem ❤