edit1Vores navn

 

Modus betyder måde, metode eller tilstand.

Vi tror ikke på standardløsninger. Der er mange måder at gribe tingene an på. Det afhænger af organisationen og situationen, hvilken der er den bedste.

+ signalerer at der er mange tilstande at arbejde med og mange mulige veje at gå – og samtidig at I skal gå sammen med os. Jer plus os.

Modus+ fordi vi i samarbejde med jer vil lykkes og komme frem til en bedre tilstand end i dag.

Vores historie

 

Modus+ er grundlagt sommeren 2016 af tre garvede konsulenter, der havde trang til gentænke måden at drive konsulentvirksomhed på. Udadtil brænder vi stadig for at hjælpe vores kunder og samarbejdspartnere med at få hverdagen til at fungere bedre. Indadtil vil vi udleve vores fælles ønske om en virksomhed med ligeværd, fleksibilitet og solidaritet. Og samtidig en konsulentvirksomhed uden diverse klausuler, fordi vi tror mere på relationer og frisættelse. Vi har en bred erfaring fra både den offentlige og private sektor med særlig erfaring inden for kommuner og regioner samt bygge- og arkitektbranchen med den almene (bolig)sektor som et mellemled, der samtidig ligger vores hjerte nær.

Vores dogmer

 

Vi brænder for at hjælpe med at få hverdagen til at lykkes. Dogmer i vores arbejde er:

• en altid nysgerrig og undersøgende tilgang til jeres organisation (vi lytter og stiller mange spørgsmål)

• at tage udgangspunkt i det, der allerede fungerer (plejer at være et godt fundament)

• at insistere på jeres aktive deltagelse (hvis I ikke tror på det og oplever det som vigtigt, er det op ad bakke)

• at arbejde med det, vi reelt kan gøre noget ved (ellers spilder vi alle tiden)

Vores kontor

 

Vi har ikke noget kontor – vi er der nemlig meget sjældent. Langt størstedelen af vores tid tilbringer vi sammen med vores kunder og samarbejdspartnere dér hvor det passer jer bedst. Vi er altid klar på en en kop kaffe og en uformel snak om hvad der rører sig – enten hos dig eller på en café. Du ringer bare.